|
Målet er, at eleverne får en fornemmelse af størrelsesforholdene i vores solsystem. Eleverne lærer også navnene på planeterne at kende, hvilket de finder interessant at kunne. Rækkefølgen af planeterne er korrekt på rummappen, men ikke i planetkassen på grund af pladsmangel, da planeterne her kan dreje rundt om sig selv. Hvis man vil lave rækkefølgen korrekt, kan det sagtens lade sig gøre, hvis man "ofrer" de 4 store planeters drejen rundt. Rumkasserne er kopipapir-æsker, som skoler har mange af. De indsamles over et stykke tid, til man har nok. Eleverne maler dem sorte med vandfarve og bagefter limer de sort kardus-papir på alle flader, da æskerne har revner i siderne. Det kan synes overflødigt at male kasserne sorte over det hele, når der alligevel skal limes sort karduspapir på. Det, der er vigtigt, er, at udvendige og indvendige kanter og hjørner, samt et lille stykke ind, er malet sort. |
Da ikke alle børn kan overskue det, er det enkleste nok, at kassen bliver malet sort over det hele. Der ventes med "tagpapiret", som er det sidste, der bliver limet på, da der forinden skal lægges et stykke fortrykt A4-ark med angivelse af, hvor hullerne til ophæng af planeterne skal bores. Det er godt for små hænder at prikke med en håndarbejds-sømopsprætter. Når sytråden er ført igennem planeterne, føres sytråden op igennem "loftet". Der laves ikke knuder, men sættes tape eller selvklæbende etiketter over sytråds-enderne. Når alle planeter hænger, som de skal, limes "tagpapiret" på til sidst. Solen kan jo slet ikke være der og skal derfor blot være en bue, som limes på siden indvendig til venstre nærmest Merkur.
|
 Solen
(stjerne)
Merkur
Venus
Jorden
Mars |
 |
|
Eleverne tegner sol-buen efter en skabelon. De små planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars laves af vatkugler som købes i en hobbyforretning. Der skrues øskener i fra en isenkræmmer eller endnu billigere: hæfteklammer fra en hæftemaskine. Eleverne farver de små planeter med fedtfarver. Se billedet! |
Lille Pluto er en perle eller en trækugle med hul i. Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun er klippet ud i karton efter papskabeloner. Lav dem i en neutral farve, så de ikke bliver forvekslet med børnenes egne planeter. Der bruges sort sytråd til at hænge dem op med. |
|
|
 |
 |
|
Jorden med en klamme fra en hæftemaskine. Fra planetkassen |
Mars med en øsken. Fra planetkassen |
Jupiter med stormpletten. Fra rummappen |
Saturn med ringe. Fra rummappen |
|
Eleverne er som regel meget fascinerede af de små detaljer såsom at lave pletten på Jupiter og ringene om Saturn. Rummappen: Der bruges sort karduspapir i A3 størrelse, som lægges sammen 1 gang til en A4-mappe. Det er de samme skabeloner som til planetkassen. Asteroiderne (små papirrester fra en hullemaskine) laves ved at lægge en stribe lim og så drysse "asteroider" ud over og lade det tørre. Mappen bruges til opbevaring at det tekst- og billedmateriale, eleverne får undervejs, og som de selv fremstiller.
|
Ekstra: Eleverne kan sætte stjernebilleder op i planetkassen på indersiden. Karlsvognen eller Orion fx. Det kan gøres på mange måder. En måde er at sætte mærkater med guld- eller sølvstjerner ind. De kan købes i ethvert supermarked. Der kan også tegnes en spiralgalakse med hvid og gul farve på sort karduspapir, som kan lægges i bunden under planeterne. Det ser meget flot ud. Der kan laves kometer, der farer af sted. Der kan laves rumfartøjer osv. Der kan også limes en frise i bunden eller ovenpå med planeternes rækkefølge, som eleverne enten får udleveret eller selv laver som ekstraopgave, hvis der er tid. Kun fantasien sætter grænser :-) |
Kassen kan også dekoreres med relevante rumting udenpå
NB* Det var jo enklere, da vi havde 9 planeter i vores eget solsystem.Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, PlutoVi kunne nævne dem, og vi har lavet huskeremser osv. Men så blev Pluto i august 2006 defineret som en dværgplanet, således at der kun er 8 planeter i vores solsystem nu og ikke 9. Om man fortsat vil nævne Pluto med som planet af gammel tradition eller undlade det, er en smagssag. Hvis Pluto skal tages med, skal man jo strengt taget også nævne de to andre dværgplaneter: Ceres og Eris. Læs her: http://www.tycho.dk/article/articleview/3907/1/292/
Hvis man tager Ceres og Eris med, så ligger Ceres i asteroidebæltet og er meget meget lille. Eris ligger længere ude end Pluto og er lidt større end Pluto. Altså ville remsen se sådan ud: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Ceres, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto, ErisMan kan dog omgå kendsgerningerne :-) ved at sige, at kun Pluto kommer med, fordi den er den kendeste dværgplanet i vort solsystem - indtil videre. Desuden har Nasa en rumsonde "New Horizons" på vej til Pluto . Den blev sendt af sted i januar 2006 og er fremme i 2015 for at se nærmere på vores kendte dværgplanet. Rumsonden passerede Jupiter i februar 2007, så der er lang vej endnu. Ja, afstandene er store i vores solsystem. Læs mere her http://kitts.homepage.dk/dwarfplanets.htm |
|
næste side |
Siden oprettet 20. juni 2002 Opdateret 06-07-08 |
|
